Supersælgere i klubben
Klub: Varde Badmintonklub af 1961
Publiceret af: Lars Skovgaard Svenningsen
Dato: 21-12-2016 09:23:57
Kategori: Generelt
     
Vi har siden august haft en konkurrence løbende i klubben, hvor ungdomsspillerne har haft mulighed for, at sælge skrabelodder for Diabetes foreningen. For hvert skrabelod der er blevet solgt, har klubben tjent 9 kr.

I alt er der blevet solgt 944 antal skrabelodder, som har indbragt klubben 8.496 kr. - et flot resultat, som gavner godt i klubbens kasse.

Tirsdag til træning skulle spændingen så udløses - hvem havde solgt flest skrabelodder?

Og der var ingen tvivl, da Nicoline har blæst alle andre omkuld og solgt imponerende 280 skrabelodder  - rigtigt godt gået Nicoline!

Nicoline fik en præmie i form af 4 biografbilletter med tilhørende drikkevarer og popcorn, så nu kan i helt sikkert snart møde Nicoline i biografen

Ud over Nicoline, blev der også præmier til Emil og Hjalte, som solgte henholdsvis 102 og 85 skrabelodder, så sammen med Nicoline har disse tre ungdomsspillere, samlet solgt næsten halvdelen af alle lodderne.

Tak til alle jer ungdomsspillere som har gjort en aktiv indsats for, at skaffe penge til klubkassen - det er vi meget glade for og en speciel tak til Pernille Burkarl Pedersen, som har været tovholder og initiativtager på dette tiltag.  




På billedet kan i se Nicoline, Emil, Hjalte og Pernille


 

 

Kontakt

Flemming Høj
Fredensvej 3
6800 Varde
Tlf.: 23 38 17 98
Email: formand@vardebk.dk