Generalforsamling afholdt i VBK
Klub: Varde Badmintonklub af 1961
Publiceret af: Lars Skovgaard Svenningsen
Dato: 27-05-2016 08:37:44
Kategori: Generelt
     
Torsdag 26. maj afholdt vi generalforsamling i Varde badminton klub.
 
Det var dejligt at se, at der i år var stort fremmøde.
Vi havde en rigtig god aften, hvor mange ting blev drøftet og vendt.
 
Generalforsamlingen forløb godt, og blandt andet kunne bestyrelsen gøre det helt officielt at vores nye tøj og bold sponsor fra næste sæson hedder  Li-ning.
 
På den lidt mere bedrøvelige side, havde flere fra bestyrelsen valgt, at det var tid at drosle ned og lade nye kræfter komme til.
Vi tog i bestyrelsen afsked med Mikael, Brian, Christa, Jesper og Steffen.
Stort tak til hver og en for den kæmpe indsats I har lagt til stor gavn for klubben, vi kommer helt sikkert til at kunne savne jer.
Heldigvis har alle stadig lyst til at være en del af de mange hænder, der skal til for at drive en klub som vores, så vi i VBK stadig kan trække på både erfaring og indsats.
 
På den gode side var der også en flok der var friske på at give et nap med og gå aktivt ind i bestyrelsen.
Dejligt at der er så mange aktive ledere, forældre og spillere i vores klub, det er også en af de ting vi kan være stolte af.
 
 
Valgt blev.
• Calle (Genvalg)
• Morten Brix
• Jess Laursen
• Jacob Amby Andersen
• Lasse Schmidt Nielsen
 
 
Da Lasse ikke var tilstede ved generalforsamlingen, valgte vi at udsætte konstitueringen, men det gøres snarest muligt og vil så straks blive offentlig gjort.
 
Udover ovenstående består bestyrelsen nu af Jens Lassen, Henrik Lykke og Kim Lauridsen
 
Dette var blot en lille kortfattet opdatering. Formandens og udvalgenes beretning offentlig gøres særskilt. 




 

Kontakt

Flemming Høj
Fredensvej 3
6800 Varde
Tlf.: 23 38 17 98
Email: formand@vardebk.dk